Edderkopper - kursus 255

18jun19:0021:00Edderkopper - kursus 255

Info

8 timer ved Lektor Emeritus ved Biologisk Institut, Aarhus Universitet, Søren Toft, som har specialiseret sig i edderkopper.

Søren Toft har bl. a. lavet optællinger i Hanstholmreservatet med 25 års mellemrum for at følge bestandenes udvikling – om de er i tilbagegang?

Med denne baggrund vil han give os et godt indblik i, hvor mange og hvilke arter der findes i Nationalpark Thy, hvilke levesteder de forskellige arter foretrækker, og hvilken rolle de spiller som prædatorer i de forskellige økosystemer.

Kurset begynder med en indendørs introduktionsaften efterfulgt af to ekskursioner i henholdsvis det åbne land og i plantagerne.

Første aften er på Tved Gl. Skole, Hanstholmvej 64, onsdag d. 18. juni kl. 19.00-21.00, hvor Søren vil fortælle om de mest karakteristiske træk i edderkoppernes bygning og adfærd, samt præsentere de almindeligste familier og mest særprægede slægter og arter, som kan findes i Nationalpark Thy.

Anden gang, lørdag d. 21. juni kl. 13.00-16.00 skal vi møde klitternes og hedernes edderkopper. Disse omfatter både arter der spinder forskellige typer af fangstnet, fx hjulspindere og tæppespindere, og jagende arter, fx jagtedderkopper, museedderkopper og springedderkopper. Mødested: aftales onsdag aften.

Tredje gang, lørdag d. 28. juni kl. 13.00-16.00, hvor vi ser på plantagernes edderkopper. Også her vil der være arter med forskellige slags fangstnet, samt ikke-netspindende arter. En særlig fauna findes under barkflagerne på sitka-granernes stammer, bl.a. snubletrådsedderkoppen.

Pris: 240 kr.

TILMELDING: BFN Naturkurser tilmelding

Tidspunkt

18. juni 2025 19:00 - 21:00(GMT+02:00)

Sted

Naturcenter Tved Gl. Skole

Hanstholmvej 64, 7700 Thisted

Andre aktiviteter

Find vej