Sæsonstart i Naturklubben for børn med snitteværksted!

Lørdag den 12. april starter Naturklubben for børn op for en ny sæson.

Vi mødes i Naturcenter Tved Gl. Skole og dagens emne er snitteværksted. Bjarne Forbech lærer os, hvordan vi selv kan snitte ting i træ.

Bjarne Forbech har hver sommer snitteværksted på Heltborg Museum. Bjarne medbringer værktøj, modeller og træ til dagen.

Glæd jer til et par hyggelige timer sammen om snitteriet med en erfaren instruktør.

Der er naturligvis også tid til en lille formiddagspause, hvor Bodil, Lillian og Poul serverer boller med hjemmelavet syltetøj, saft, kaffe og te.

Vi slutter dagen omkring bålet, hvor vi bager snobrød, som Lisbeth har sørget for dejen til.

Vi glæder os til at se jer i Naturklubben.

På vegne af alle bag klubben

Karen

Tilmelding senest onsdag den 9. april til karenluiserindom@gmail.com eller på 60930849

Tid & sted: Naturcenter Tved Gl. Skole, Hanstholmvej 64, 7700 Thisted, lørdag den 12. april kl. 9:30 – 12:30.