På årets sidste møde i Naturklubben skal der laves fuglekasser

Tema: På årets sidste møde i BFNs Naturklub for børn handler det om redekasser.

Der laves fuglekasser. Foto: Karen Luise Rindom

Det sker lørdag den 6. november klokken 9:00-12:00 og mødestedet er ved Naturcenter Tved Gl. Skole, Hanstholmvej 64,7700 Thisted

På årets sidste møde gør vi klar til foråret, hvor fuglene atter skal finde et sted at lægge æg. Lars Smith kommer og lærer os, hvordan vi bygger vores egen redekasse. Inden vi går i gang med byggeriet, hører vi om forskellige fugles krav til redekasser, der er tilpasset deres behov. Derefter tager vi fat med sav, hammer og sandpapir. Det kan også være, at vi kan nå at bygge et par redekasser til Naturceteret, som vi så kan holde øje med, når vi mødes igen til foråret.

Bodil, Lillian og Lisbeth vil sørge for forplejning og tænde bålet, så vi kan afslutte fælles, som vi plejer.          

Tilmelding til Karen Luise Rindom på mobil 60930849 eller på mail karenluiserindom@gmail.com  senest den 4. november.