Forside Naturkurser og fuglestudiekreds Oplev naturen med BFN’s Naturkurser – 6 spændende kurser

Oplev naturen med BFN’s Naturkurser – 6 spændende kurser

BFN's Naturkurser på tur. Kobjælde ved Hanstholm.
BFN's Naturkurser på tur. Kobjælde ved Hanstholm. Foto: Dorthea Albrechtsen

Har du lyst til at udforske naturen på en helt ny måde? Hos BFN’s Naturkurser inviteres du med på seks kurser, hvor du får mulighed for at dykke ned i nogle spændende emner inden for dansk natur og miljø. Uanset om du er nysgerrig, erfaren eller blot elsker at være ude i naturen, er der et kursus for dig.

Sidste års botanikkursus på tur. Foto: Dorthea Albrechtsen

Kursusoversigt

1. Svampe – en hemmelig verden

Vi skal – med hovedvægt på de almindelige arter – i fællesskab fordybe os i svampenes spændende biologi, økologiske funktioner og de mest almindelige slægters karakteristika. Vi skal desuden lære at kende de gode spisesvampe fra de mindre gode og især fra de farlige.

2. Indvinding af råstoffer i Thisted Kommune

I dette
kursus skal vi beskæftige os med sten, grus, sand, kalk og ler. Hvordan er disse stoffer blevet placeret netop der, hvor de er i deres mere eller mindre rene og sorterede form.

3. Lær de vilde blomster at kende

På kurset vil du lære at genkende vilde blomster. Der vil være fokus på karakteristiske kendetegn på planterne – på en let og forståelig måde. På den måde vil du i din fritid kunne gå ture i naturen og kunne genkende mange af arterne samt få en bedre fornemmelse af, på hvilken naturtype du befinder dig.

4. Fugletræk og ringmærkning

Dette kursus sætter fokus på fuglenes træk. Hvorfor og hvordan trækker de. Hvad er fordele og ulemper ved trækket? Er det de samme fugle, vi har i haven hele året? Hvad ved vi om de enkelte arters og bestandes træk? Og hvordan overvåger vi trækket?

5. Naturnationalpark i Hanstholmreservatet og Tved Plantage

Naturstyrelsen gøre os bekendte med, hvordan man har tænkt sig at oprette en naturnationalpark i et sammenhængende område omkring Hanstholm Vildtreservat Vilsbøl- og Tved Klitplantager. Her skal man gå et skridt videre end ved forvaltning af urørt skov. Af hensyn til naturen og dens mangfoldighed skal der bl.a. indsættes store græssende dyr – og parken indhegnes med lavt hegn.

6. Vejlernes fugle

Et spændende kursus om et stort område med meget stor naturmæssig betydning – i særdeleshed for fugle, der er tilknyttet søer og vådområder. Her opleves årets varierende fuglebestande på bedste vis.


Hvorfor deltage?

  • Lær af eksperter – Alle kurser afholdes af dygtige frivillige med stor faglig kendskab til emnerne.
  • Fællesskab og oplevelser – Mød ligesindede og del dine erfaringer.
  • Praktisk viden – Kurserne kombinerer både teori og praksis.

Tilmeld dig allerede i dag!
Kurserne er åbne for alle interesserede men pladserne er begrænsede, så skynd dig at sikre din plads. Du kan tilmelde dig her på hjemmesiden via kalenderen: https://biologiskforening.dk/kalender/

Har du spørgsmål eller brug for mere information så send en mail til kursus@biologiskforening.dk

Velkommen til en naturoplevelse, du sent vil glemme!


BFN’s Naturkurser – hvor naturen møder viden