Lørdag den 13. september mødes Naturklubben igen. Denne gang på svampejagt.
Vi tager sammen på svampetur, så medbring gerne din egen kurv. Vi har svampeknive, som du kan låne. Det er Albert Smith og Mogens Frost, der er vores naturkyndige vejledere denne dag. Ud over svampe ser vi også på efterårstegn i naturen. Hvad er der sket, siden vi sidst gik en tur i Tved Plantage?
Der bliver også sørget for kaffe, te, saft og boller. Vi slutter som sædvanligt omkring bålet med snobrød og måske en smagsprøve på nogle af svampene.
Vi glæder os til at se jer i Tved.
Tid/Sted: Lørdag den 13. september, Naturcenter Tved Gl. Skole, Hanstholmvej 64, 7700 Thisted
Husk tilmelding senest onsdag den 10. september til Karen på karenluiserindom@gmail.com eller på mobil på 60930849










