Lørdag den 16. august mødes Naturklubben igen efter sommerferien ved Naturcenter Tved Gl. Skole.
Dagens emne er sommerfugle og andre skønheder og med os som vejledere har vi Albert Schmidt og Mogens Frost.
Det bliver spændende, om vi kan finde Stor Vortebider igen og gense både tudser og frøer. Mon ikke også myrerne kommer i spil. Lige nu er der også en del sommerfugle at studere, så vi får helt sikkert en oplevelsesrig og hyggelig formiddag i Tved.
Der bliver som altid indlagt en formiddagspause med boller, saft, kaffe og te omkring 10:45.
Efter pausen går vi en lille tur i Tved Plantage for at tjekke forandringerne, siden vi sidst var der.
Vi slutter dagen omkring bålet med snobrød og fælles hygge.
Vi glæder os til at se gamle og nye medlemmer i Naturcenter Tved Gl. Skole.
På udvalgets vegne Karen
N.B. Husk tilmelding senest onsdag den 13. august til Karen på mail: karenluiserindom@gmail.com eller på tlf. 60930849
Tid & sted: kl. 9:30 – 12:30 i Naturcenter Tved Gl. Skole, Hanstholmvej 64, 7700 Thisted











