Naturklubben for børn: Livet i skoven

Foto: Karen Luise Rindom
På tur i skoven ved Naturcenter Tved Gl. Skole. Foto: Karen Luise Rindom

Lørdag den 15. juni mødes Naturklubben for børn igen. Denne gang skal vi i skoven.

Dagens emne er ”Livet i skoven”

Vi ser på, hvad der er i skoven på denne tid af året. Vi tjekker spor efter dyr, det være sig aftryk af poter, klove eller fugle, gylp, ekskrementer, ædespor og fjer.

Vi tjekker myretuen og mærker duften og smagen af ramsløg. Vi ser på nåletræer og løvtræer. Vi har Henrik Bak og Albert Smith til at hjælpe med det faglige.

Klokken 10:30 holder vi formiddagspause. Vi indvier denne dag den nye pavillon, hvor Pia Grabowski Land – medlem af Naturklubben – skal klippe snoren. Efter dette får vi kaffe, te, saftevand og boller med hjemmelavet marmelade. I dagens anledning vil der også være kage på bordet.

Klokken 11:00 går vi over på shelterpladsen, hvor vi har et pindsvin, en grævling, en hare og et egern. Der bliver en kort fortælling om de enkelte dyrs levevis og vilkår, samt hvilke spor man kan kende dem på.

Når vi har gjort dette, ser vi på gylp. Vi er så heldige at have gylp af slørugler. Så vi skal have undersøgt, hvad sløruglen har fået til middag.

Vi slutter fælles ved bålet klokken 12:00 med snobrød, som Lisbeth har lavet dejen til.

Tid & sted: klokken 9:30 i Naturcenter Tved Gl. Skole, Hanstholmvej 64, 7700 Thisted

Husk tilmelding senest onsdag den 12. juni til karenluiserindom@gmail.com eller på 6093 0849

På udvalgets vegne

Venlig hilsen
Karen