Lørdag den 27. september 2025 mødes naturklubben for børn igen. Denne gang handler det om træer, træfældning og meget mere.
Vi har fået Simon Overgård Rasmussen, faglært skov- og naturtekniker til at være vores naturfaglige vejleder denne dag. Han vil fortælle lidt om udstyr, klatregrej, nedfiring og sikkerhed. Vi får også lidt viden om træfibre og svampe. Derefter går vi en tur i Tved Plantage på jagt efter vednedbrydende svampe og spændende træer. Albert og Mogens er også tilstede for at høre om træfældningens ædle kunst og for at hjælpe, hvis der skulle komme noget kriblende- krablende eller flyvende forbi på vejen.
Efter formiddagspausen med boller og saft, vil Simon indføre os i, hvordan man fælder et træ. Hvad skal man passe på? Hvordan kan man styre, hvor træet lander, når det vælter? Han vil også fortælle om, hvordan man beskærer og plejer træer. Kom og oplev, hvordan en professionel griber tingene an.
Vi slutter denne lørdag omkring bålet med pandekager.
Vi glæder os til at se jer.
Tid & sted: klokken 9:30 i Naturcenter Tved Gl. Skole
Husk tilmelding senest onsdag den 24. september på mobil 60930849 eller på mail karenluiserindom@gmail.com










