Naturklubben for børn kalder. Tema: pattedyr

Rådyr: Foto: Karen Luise Rindom

Lørdag den 17. juni har vi vort sidste møde inden sommerferien

Vi ser også på tegn fra pattedyr, hvor der vil være fokus på muldvarp og pindsvin, der begge findes på Naturcentrets grund.

Det er Albert Smith, der igen er vores faglige vejleder, så vi glæder os til atter at høste af hans store viden om natur.

Vi vil også prøve at være kreative. Der er indkøbt rødler, som vi vil forsøge at lave forskellige dyr af. Om det bliver pattedyr, fugle, fisk eller måske en slange, vil tiden vise og talentet afgøre. Det vigtigste er, at vi sammen nyder at være ude i naturen og se på og lære om og af de utallige små vidundere, som vi er omgivet af.

Det er Lillian Odder og Lisbeth Crone Nielsen, som sørger for boller, saft, kaffe, te til formiddagsforfriskningen og snobrød og frugt til den fælles afslutning omkring bålet.

Husk tilmelding til Karen senest torsdag den 15. juni på karenluiserindom@gmail.com eller mobil 60930849

Vi glæder os til at se jer i Naturcenter Tved Gl. Skole.