Naturklubben bygger mejsekasser

Blåmejse med redemateriale ved redekassen. Foto: Naturguide.dk

Lørdag den 4. oktober mødes Naturklubben igen. Dagens emne er mejsekasser.

Takket være Sparekassen Thy kan vi nu bygge et stort antal redekasser, som sættes op dels i Naturcenter Tved Gl. Skole dels hjemme hos Naturklubbens medlemmer. Vi får på den måde mulighed for at iagttage fuglene og følge deres udvikling.  

Gaven fra Sparekassen Thy er således til glæde for fugle og mennesker.   

Det bliver Poul, der sørger for materialer og instruktion i redekassebygningen assisteret af medlemmernes forældre. I må gerne selv tage bor, save og hamre med. Vi har dog grej, hvis nogen skulle mangle.  

Vi har som altid en formiddagspause med boller, saft og kaffe/te.  

Dagen slutter efter børnenes valg med pandekager og popkorn.  

Tid & sted: Lørdag den 4. oktober kl. 9:30 i Naturcenter Tved Gl. Skole. 

Husk tilmelding senest onsdag den 1. oktober på 60930849 eller karenluiserindom@gmail.com 

Vel mødt!