Flagermus er vidt udbredte, talrige og artsrige i Nordvestjylland, men de fleste kender kun lidt til dem. De er dybt fascinerende væsner, som primært er aktive om natten, så uden en særlig indsats er de svære at opleve.
Flagermus er under indvandring i Nordvestjylland, og her er der indtil 2020 fundet 12 arter ud af de 17 arter der er fundet i Danmark.
Gennem frivilligt arbejde i BFN og Århus Universitets arbejde ved Østerild Vindmølletestcenter, er der de seneste 10 år fundet 8 nye arter af flagermus, hvoraf nogle er set meget fåtalligt, og som måske bare er strejfende gæster: Leislers flagermus, nordflagermus, brandts flagermus, pipistrelflagermus og langøret flagermus.
Vandflagermus og damflagermus har sandsynligvis været i Nordvestjylland inkl. Thy i meget længere tid, og fundene kan antyde, at bestandene har det godt.
På Mors er der de seneste år fundet 4 nye arter, så der nu samlet er syv arter.
Troldflagermus har bredt sig meget og er nu en af de mest udbredte og almindelige flagermus i Nordvestjylland.
Sydflagermus, brunflagermus, skimmelflagermus og dværgflagermus er indvandret til Jammerbugt, Hanherred og Thy.
Damflagermus er en ansvarsart i Nordvestjylland, hvor den forekommer hyppigt, mens den er sjælden i det meste af landet.
Der er ca. 57 arter af pattedyr på land i Danmark, heraf 15 arter af gnavere og 17 arter af flagermus.
I Nordvestjylland, inkl. Mors og Thy er der fundet ca. 48 arter af pattedyr (inkl. 2 sælarter, ulv, bæver og mårhund). Tolv af disse pattedyrarter er flagermus dvs. ca. 25%.
Der er omkring 1400 arter af flagermus i verden, det er ca. 20% af alle pattedyr. Kun gnavere er der flere arter af, ca. 2050.
Flagermus hjemme hos dig?
Flagermus er små fredelige dyr der spiser insekter om natten. De bor ofte i huse uden at nogen opdager dem. Det er ofte sket, at vi har fortalt husejere, at de havde en koloni af flagermus i hus eller udhus uden, at de nogensinde selv havde bemærket det. Flagermus kan også finde al den føde de skal bruge i almindelige haver, så de er almindelige i byerne. De ødelægger ikke isolering på lofter, som mår kan finde på at gøre og de gnaver ikke i ledninger som mus kan finde på. Det er også kun sjældent at de skider inde i huse, de slipper hellere den sidste klat lige før de flyver ind efter nattens aktiviteter og så kan det ske, at man ser klatterne på husmure.
Hvis du indretter din have, så den er god for insekter, vil flagermusen også nyde godt af det. Vand, gode nektarplanter, døde og/eller gamle træer er nogle af de komponenter, insekter er rigtig glade for.
Flagermus er strengt beskyttede arter: det er ulovligt at slå dem ihjel eller at ødelægge deres yngle- eller rasteområder og deres vinteropholdssteder.
Læs mere her: naturstyrelsen.dk/naturoplevelser/jagt/flagermus-i-huset/
Flagermusenes økologi
Flagermus spiser insekter om natten og er med til at holde nattens mængde af insekter i skak. Rundt om i verden bidrager flagermusarter også til både bestøvning af blomster og vigtig spredning af frø. Vi havde ikke mango, bananer og tequila hvis det ikke var for flagermus. Med over 1400 arter er flagermus næst efter gnaverne den mest artsrige pattedyrsgruppe i verden.
Flagermus er de eneste pattedyr, der kan flyve rigtigt. De føder levende unger, som dier og hen på sommeren lærer ungerne at flyve selv. Flagermus kan blive virkelig gamle. Den ældste observerede flagermus blev 41 år gammel. De lever af insekter, som de oftest fanger i luften eller tæt på vandoverflader, men de kan også tage insekter på jorden og på planter. De har følsomme ører og finder rundt og fanger insekterne ved hjælp af ultralyd. Lydene udsendes og modtages lidt som en sonar – samme metode som fx delfiner benytter. Lydene de sender ud danner et 3D billede af deres omgivelser og de insekter, de spiser. Det kan være fra små myg til store natsværmere og biller, som især de store flagermus æder.
De fleste flagermusarter bor både i bygninger og i hulheder i træer. Blandt de flagermus, der findes i Thy, er der to arter, der adskiller sig: sydflagermusen, der udelukkende bor i bygninger og brunflagermusen, der udelukkende bor i hulheder i træer. Flagermusarterne er også specialiserede i at fange bytte under forskellige forhold: Vand- og damflagermus søger ofte deres føde lavt over fjorde, søer og åer. Brun- og skimmelflagermus jager ofte i stor højde over marker og skove. Trold- og dværgflagermus er meget knyttet til skove, men alle arterne kan i forskelligt omfang findes på gode insektsteder.
Hvordan opleves flagermus?
Du kan selv se flagermus ved solnedgang, men du kan også lyse op i luften om natten, på steder, hvor de flyver. Du kan endda komme med ud på tur med en flagermusekspert og en flagermusdetektor. Her kan du ved hjælp af detektoren høre flagermusenes ultralydsskrig, som ellers ikke er hørbare for det menneskelige øre. Således kan der både høres forskel på arterne og om de er på jagt, bare flyver rundt og orienterer sig, eller om der er hanner, der ”snakker med damerne”.
Hvordan finder vi flagermusene?
Vi finder flagermusene med en flagermusdetektor, som den der ses på billedet til højre.
En flagermusdetektor er på størrelse med en madkasse og optager flagermusenes lyde på egen hånd fra solnedgang til solopgang. Den gemmer lydene på hukommelseskort og disse lyde kan vi så analysere ved hjælp af et særligt software på en pc.
En mandsstemme har en tonehøjde på ca. 600 hertz og en solsort på 3-7000 hertz.
På den måde kan vi se forskel på lydene: A = vandflagermus, B = damflagermus, C = dværgflagermus, D = troldflagermus, E = sydflagermus og F = brunflagermus.
Flagermusenes tonehøjder er meget højere end fuglenes. Her kan man se at den nederste art sydflagermus har den dybeste stemme på dette billede. Sydflagermusens dybeste lyde er på ca. 35.000 hertz, troldflagermusens dybeste lyde er på ca. 38.000 hertz og dværgflagermusens er på ca. 55.000 hertz.
Nogle flagermus sender de enkelte skrig ud med 5 lyde pr. sekund og andre skriger dobbelt så hurtigt.
Hvor kan man finde flagermusene i Thy?
Der er flagermus i hele Thy, men særligt i skovene og ved søer kan du opleve mange flagermus. De flyver tæt på bevoksning eller lavt over vandfladerne, hvor der er mange insekter. Insekter er svage flyvere, så de vil altid samles, hvor der er læ. Læsiden af en skovkant med vand i nærheden er de bedste steder.
1: Bagsø ved Hindingvej vest, 2: Nors Sø Badeplads nær Agerholmvej 17, 3: Hvidbjerg Å nær Lyngholmvej 1B, 4: Broen ved Roddenbjerg Sø nær Lodbjergvej 30.
Badepladsen på sydsiden af Nors Sø er et rigtig godt eksempel. Her mødes eng, skov og søbred og fra vandkanten op til skovkanten og lidt ind i skoven har man de bedste chancer for at se flagermus i Thy. Ved den lille sø ”Bagsø”, lige nord for Nors Sø, kan man fra træbroen, være heldig at se flagermus suse rundt over vandspejlet. Broen over Hvidbjerg Å ved Lyngholm Gård nær Svankjær er et godt sted. Broen ved Roddenbjerg Sø nord for Agger kan også være et fint sted, her flyver flagermusene af og til under broen.
Sørg for at vælge stille sommeraftener, medbring en rigtig kraftig lygte og myggeolie. Hvis du hører rigtig godt efter, kan de sociale lyde fra enkelte arter høres med det menneskelige øre.
Vinter- og sommerhus
Flagermus er aktive fra april til november, hele vinteren går de i dvale og behøver derfor ingen mad. Om sommeren rykker de ud og bor i hule træer, under bark, på lofter og mange andre steder. Om vinteren sætter de sig på frostfrie steder, hvor de kan slippe for kulde, udtørring og ikke mindst for at sove i fred for rovdyr. Vand- og damflagermusene flyver mest til de midtjyske kalkgruber som Mønsted Kalkgrube for at overvintre. De laver altså årligt lokale træk inden for landets grænser. Nogle arter som især troldflagermus og brunflagermus, er delvist ”trækfugle”, hvor en del flyver til Mellemeuropa for at overvintre, men også skimmelflagermus og dværgflagermus kan foretage egentlige træk.
Vi så og hørte 4 arter af flagermus.
Hvad kan myndighederne gøre for flagermus?
Læs meget mere om flagermus, særligt forvaltning af flagermus hos Miljøstyrelsen.
Flagermus undersøgelses projekt
Viden om de danske flagermus er begrænset. Her i Thy er der i 2020-2021 gang i et stort undersøgelsesprojekt. Der undersøges hvilke arter af flagermus, der findes og hvor de findes, hvor og hvornår flyver de og hvilke naturtyper foretrækker de.
Undersøgelserne belyser også hvad myndighederne kan gøre for at forbedre forholdene for flagermus.
Projektet er et samarbejde mellem Thisted Kommune, Naturstyrelsen Thy, Biologisk Forening for Nordvestjylland og Nationalpark Thy.
Projektet er støttet af 15. Juni Fonden.
