Ekskursion til Hanstholm Fyr og trædesten med Naturklubben

Hanstholm Fyr. Foto: Karen Luise Rindom

Denne gang skal Naturklubben på ekskursion til Hanstholm Fyr– Nationalparkens nye trædesten og udstilling.

Vi mødes ved Hanstholm Fyr -Trædesten i Nationalpark Thy, Tårnvej 21. 7730 Hanstholm, lørdag den 3. juni klokken 9:30

Vi begynder dagen med en vandretur fra fyret og ud til skrænten, hvor vi får et flot udsyn over hele reservatet. På vejen derud vil Albert Smith fortælle om de planter og dyr vi møder på vor vej. Der er fuglesang at lytte til og planter at finde. Sidst vi gik en tur ved fyret, så vi både ræv og hugorm, men ofte kan man også se krondyr i reservatet og mange forskellige fugle, som – selvom forårstrækket lakker mod enden – lægger vejen forbi Hanstholm inden de flyver mod nord.

Vi holder som sædvanlig en fælles formiddagspause, hvor der denne gang er franskbrød med syltetøj og ost og kaffe, te og saft.

Hugorm der soler sig på kirkegårdsdiget. Foto: Karen Luise Rindom

Efter vandreturen og pausen, besøger vi Nationalpark Thys udstillingslokale, hvor der er lavet forskellige udfordringer til jer.

Vi slutter fælles, hvor vi startede på plænen ved siden af fyrmesterhaven med lidt frugt og grønt.

Har vi tid binder vi en blomsterkrans, laver blomster ringe eller tegner dagens bedste oplevelse.

Det kan også være, at man hellere vil på Natureventyr og høre fortællingen om Viggo og jagten på totemdyret. Til dette skal man bruge en mobiltelefon. 

Husk tilmelding senest torsdag den 1. juni til karenluiserindom@gmail.com eller til mobil 60930849 (Karen)

Vi glæder os til at se jer til vores lille ekskursion.😊👍😊