Ved BFN’s ordinære generalforsamling, der løb af stablen i den forgangne weekend, blev Naturprisen for 2026 uddelt. Prisen gik til Hanstholm Fotoklub.
Bestyrelsens beslutning om tildelingen af Naturprisen er truffet på følgende grundlag:
Hanstholm Fotoklub startede i 2009 meget uformelt og blev først formelt en forening for fire år siden. Det foregår på amatørbasis med plads til alle, der er 10-15 medlemmer med en del udskiftning, men der er også en lille stabil kerne. De tager på fototure samlet to gange om sommeren og en gang om vinteren og viser hinanden steder med gode fotomuligheder. Flere er fuldstændig bidt af Thy’s natur, og de har talt om at kalde det en naturfotoklub, da de fleste tager naturbilleder, men der tages alligevel også fotos af meget andet. De fortsætter med at fotografere og formidle, oftest på Facebook, og udstiller når de bliver opfordret til det.
BFN´s Naturpris blev oprettet i 1985 og har til formål, at påskønne personer, foreninger eller virksomheder, som via deres virke gør eller har gjort en ekstraordinær indsats til gavn for naturen i Nordvestjylland. Bestyrelsen foretager vurdering af indkomne forslag, hvorefter den eventuelle uddeling finder sted på foreningens ordinære generalforsamling.
Prismodtageren får tildelt en indrammet udgave af naturpris-beviset samt en boggave,
fotostat e.lign.










