Vil du hjælpe med at skabe større viden om naturen i Danmark?

Skovbund. Foto: Tobias Vigsø Rødvig Frisk
Foto: Skovbund af Tobias Vigsø Rødvig Frisk

Arter.dk er en ny digital platform, som skal hjælpe til at samle naturregistreringsdata i Danmark på ét sted.

Man kan selv registre artsfund, når man støder på dyr og planter i naturen, og på den måde bidrage til at gøre vores viden om, hvad vi har af arter i Danmark endnu større.

Det er vigtig viden, da det kan forbedre naturforvaltningen.

Arter.dk er også et nationalt fællesskab af naturinteresserede, lige fra hundelufteren til biologen, hvor man kan læse om artsfund i Danmark og finde arrangementer og naturforeninger.

Tirsdag 28.02 kommer to af platformens skabere, Anneliese Leithoff Christensen og Daniel Ellerød Larsen fra Statens Naturhistoriske Museum, til Thy. De vil fortælle om tankerne bag og resultater af arter.dk, og   vise hvordan du selv kan bruge platformen og registrere arter.

Aftenen arrangeres i samarbejde med Nationalpark Thy og Biologisk Forening for Nordvestjylland. Alle er meget velkomne. Så kom og lær om arter.dk – så kan du være med til at samle ny viden om naturen i Danmark.

Tirsdag 28.02.2023 kl. 19.00 i Nationalparkcenter Thy, Vorupør. Gratis adgang