Forside Ekskursioner Naturklubben på ekskursion til Myrupgaard

Naturklubben på ekskursion til Myrupgaard

Lørdag den 22. august tager Naturklubben for børn på ekskursion til Myrupgaard

Lørdag den 22. august er vi inviteret til Myrupgaard, hvor vi kan overvære ringmærkernes årlige træf på Myrupgaard i Glæde. Her vil Nanna Gad og Knud-Allan Knudsen vise rundt og fortælle om Myrupgaard og visionerne for Naturfonden Myrupgaard.

Albert Schmidt vil hjælpe med at undersøge både botanikken på stedet og se på livet i de fine, relativt nyanlagte søer, der hører til gården.

Arne Urvang og andre ringmærkere bl. a. Børge Petersen og  Jan Salmonsen vil være tilstede og vise de fugle, der fanges. Så glæd dig til at se fuglene helt tæt på og høre om deres liv og vilde færden, samt mærke historiens vingesus i den velbevarede gamle klitgård.

Der vil blive serveret brød, saft, te og kaffe. Bring gerne selv drikkedunk med ekstra vand med, da der ikke er indlagt vand i den gamle gård.

Klokken 12:00 har vi fælles afslutning med lidt frisk frugt og en snak om dagens oplevelser. Dagen slutter klokken 12:30

Tilmelding senest onsdag den 19. august til Karen på mail: karenluiserindom@gmail.com eller mobil 60930849

Tid: Mødet starter 9:30 og varer til  12:30. Kan man absolut ikke vente så længe, så er ringmærkerne klar fra klokken 6:00.

Sted: Myrupgaard, Glæde, Klitvejen 139, 7741 Frøstrup – Vær opmærksom på, at man kører gennem Lild Plantage for at komme frem til den gamle klitgård, der er omgivet af statsskov på alle fire sider.

Vi glæder os til at se jer til endnu en god dag sammen i naturen.