Lørdag den 27. august tager vi på fisketur til Førby Sø. Søren Michelsen Krag er naturfaglig vejleder på turen. Han har lavet aftale med ejeren og skaffer vaders og fiskestænger fra Doverodde Købmandsgård. I er naturligvis velkomne til at medbringe egne vaders og fiskeudstyr, hvis I har det.
Vi har dog brug for en tidligere tilmelding for at skaffe det rette udstyr til alle deltagere. Så senest søndag den 21. august, er der frist for tilmelding. Vi har brug for at kende skonumre på børn og voksne, da det er nødvendigt med vaders for de, der vil fiske. Søen er lavvandet, så der er ikke nogen sikkerhedsmæssige risici.
Tilmelding til Karen på: karenluiserindom@gmail.com, eller på mobil 60930849
Vi søger for boller, saft, kaffe og frugt til de fremmødte, og satser på lidt bedre vejr, end ved sidste års fisketur.
Kørselsvejledning:
Kommer I fra Thisted er det sidste grusvej på venstre hånd før Førby Sø, kommer I fra Kystvejen er det første grusvej på højre hånd efter søen.
Adressen er: Førby Sø, Vorupørvej 261, 7700 Thisted Vi sætter et lille flag ved vejen den pågældende dag, så det bliver til at finde.
Vi glæder os til at se jer.
De bedste hilsner på vegne af gruppen bag Naturklubben
Karen