Lær om de vilde og plantede træer og buske

Foto: Ditte Svendsen

Kursus 223 handler om træer og buske – de vilde og de plantede

Kurset er fordelt over 3 dage på ialt 8 timer ved tidligere skovridder Ditte Svendsen.

Foto: Ditte Svendsen

Vi skal på kurset lære navne og kendetegn på skovens og landskabets træer og buske – især de mest almindelige. At kende træernes navne og vide noget om deres biologi vil efter kurset give dig en ny dimension til din næste gåtur i skoven. Mere at være opmærksom på – mere at nyde.

Første gang mødes vi på VUC i Thisted onsdag d. 8. juni kl. 19.00-21.00.
Her vil Ditte fortælle om og vise billeder af en række udvalgte træer og buske. Hun vil komme ind på deres karakteristika, historie og
tilhørsforhold (hjemmehørende eller indførte). Arternes biologiske betydning samt anvendelse nu og før vil også indgå.

Anden gang tager vi på ekskursion til Eshøj Plantage onsdag d. 15. juni kl. 18.00-21.00.
Her ser vi på både træer og buske i den gamle skov ved Fjorden og den nye skov fra 2013 omkring selve Eshøj. Mødested: Parkeringspladsen for enden af Eshøjvej, Thisted.

Tredje gang er også en ekskursion. Her tager vi til Vilsbøl Plantage onsdag d. 22. juni kl. 18.00-21.00.
Her bliver der både lejlighed til at repetere arter fra den frodige jordbund ved Nors Sø og se på de nøjsommere arter på sandet jordbund mod vest. Mødested: Badepladsen ved Nors Sø for enden af Agerholmvej, Vester Vandet

PS. Medbring gerne praktisk tøj og fodtøj samt kaffe eller andet til feltturene.

Pris: 240 kr.