Naturoplevelser i 2018-19

Foto: Lars Smidt

Onsdag d. 15. januar kan du komme med til BFNs halvårlige møde hvor medlemmerne via billeder og andet har mulighed for at fortælle om nogle af de spændende naturoplevelser, de har haft i ind- og udland i 2018-19.

Foreningens medlemmer opfordres til at møde op og fortælle om stort og småt fra naturen. Dog – hvis der er mere end en halv snes billeder, bedes du kontakte Jørgen Nordkvist på nordkvist@mail.dk eller på tlf. 2342 9768.

Foreløbige længere indlæg:

Ida og Lars Smith vil fortælle om deres tur til Kreta i april 2019, hvor de bl.a. fik set en del orkidéer, smukke landskaber og historiske ruiner.

Børge Petersen var i oktober og november 2018 tre uger i Ecuador, og han vil fortælle om nogle af de mange oplevelser, han havde på den tur. Ecuador har mange forskellige og spændende områder, og han besøgte Andesbjergene, Amazonjunglen og Galapagos-øerne med den unikke fauna.

Det sker i Hummerhuset kl.19.30.