juni, 2019

06jun18:0021:00STENBJERG-LYNGBY-OMRÅDETS HISTORIE OG NATUR - 2.DEL.

Arrangement-info

KURSUS NR. 196

13 timer ved Henrik Schjødt Kristensen, Mie Buus og Jørgen Nordkvist

På kurset kommer vi ind på områdets forandring gennem tiderne fra landhævningen, over forskellig udnyttelse, til sandfygning og tilplantning, til trærydningen på klitheden og plantagebrandens påvirkning af naturen og til sidst områdets botanik.

Første gang: På VUC i Thisted onsdag d. 29. maj kl. 19.00-21.00.
Henrik Schjødt Kristensen vil som områdets plantør fortælle om tilplantning og plantagedrift gennem 100 år, hvor der i de sidste årtier er kommet mere fokus på naturforvaltning på bekostning af den effektive plantagedrift.

Anden gang: Ekskursion med Henrik torsdag d. 6. juni kl. 18.00-21.00 til udvalgte lokaliteter i Stenbjerg-området, hvor han vil vise eksempler på, hvordan Naturstyrelsens aktiviteter påvirker naturen og landskabet.

Tredje gang: På VUC i Thisted onsdag d. 12. juni kl. 19.00-21.00.
Mie Buus vil fortælle om områdets kulturhistorie med fokus på udvikling og organisering i det traditionelle kystfiskeri, Indre Missions betydning, arbejdsdeling mellem kønnene, kost og identitet.

Fjerde gang: På VUC i Thisted tirsdag d. 18. juni kl. 19.00-21.00.
Jørgen Nordkvist vil fortælle om plantelivet omkring Stenbjerg Landingsplads, hvor man kan finde naturtyperne hvid klit, grå klit og grøn klit samt fugtig klitlavning og klithede. Desuden vil der blive fortalt om plantelivet i søerne på Lyngby Klithede nord for Lyngby.

Femte gang: Ekskursion til Stenbjerg Landingsplads onsdag d. 19. juni kl. 18.00-20.00.
Her vil Mie Buus med udgangspunkt i den traditionelle kost og udnyttelsen af områdets naturressourcer lede en tur i Stenbjerg-området. Her vil hun fortælle om de vilde planter og bær, lokalbefolkningen udnyttede til mange formål i husholdningerne.

Sjette gang: Ekskursion til Stenbjerg tirsdag d. 25. juni kl. 18.00-21.00.
Jørgen Nordkvist vil vise og fortælle om de forskellige naturtyper, der eksempelvis rummer arter såsom Skotsk Lostilk, Klit-Fladbælg, Liden Ulvefod, Klit-Siv, Vibefedt samt 2 arter af Soldug.
Mødested: Stenbjerg Landingsplads kl. 18.00.

Pris: 390 kr.

Tilmelding – enten til hele kurser eller på timebasis á 30 kr.

Obs: På alle kursus er der alle gange indlagt en pause til medbragt kaffe.

Tidspunkt

(Torsdag) 18:00 - 21:00

Tilmelding

Klik her for tilmelding (online formular)Jens Handrup: tlf. 30 50 69 92, handrup@outlook.dk

X