maj, 2021

12maj19:0021:00Guldsmede og vandnymfer - Kursus 216 - UDSAT til d. 26. majLandsdel:Nordjylland,Thy

Arrangement-info

Odonatolog (guldsmedeekspert) Jørgen Peter vil efter en introduktionsaften tage os med på to ekskursioner til gode lokaliteter på forskellige årstider – én i maj og én i august. Ud over det vi ser, vil han med sin store erfaring (blandt andet undersøgelser af guldsmedefaunaen i Vejlerne og i Nationalpark Thy) fortælle mere bredt om de forskellige guldsmedearters udbredelse i Thy, samt deres levevis og adfærd.

Første gang: på VUC, Munkevej 9, onsdag d. 12. maj kl. 19.00-21.00, hvor Jørgen Peter bl. a. vil vise billeder og fortælle om guldsmedearternes kendetegn og levesteder – med særligt henblik på dem vi kan forvente at finde i felten.

Anden gang: Ekskursion til Vangså Klithede og Vang Sø lørdag d. 22. maj kl. 13.00-16.00. Her kommer vi til at opleve nogle af de tidlige guldsmedearter som Fireplettet Libel, og et bredt udvalg af vandnymfer, bl.a. er der chancer for rødlistearten Huevandnymfe, der har en meget kort flyvetid sidst i maj og først i juni, og som det har vist sig har nogle af de bedste danske forekomster i Vejlerne og Thy.

Mødested: P-pladsen ved Røstrimme-søerne på Trapsandevej, 1,4 km øst for Kystvejen.

Tredje gang: ekskursion til Isbjerg og Nors Bagsø lørdag d. 14. august kl. 13.00-16.00, hvor vi i højere grad kommer til at opleve sommerens større guldsmede, såsom Stor Kejserguldsmed og forskellige mosaikguldsmede. Også her vil Jørgen Peter supplere med sin store viden på området.

Mødested: P-pladsen ved Isbjerg.

  1. På ekskursionerne er det vigtigt at deltagerne møder op i gummistøvler, da vi skal færdes på våde steder for at se guldsmedene. Medbring gerne kikkert – og kaffe.

Varighed: 8 timer
Lærere: Jørgen Peter Kjeldsen

Pris: 180 kr.

Tidspunkt

(Onsdag) 19:00 - 21:00

Lokalitet/sted

VUC Thisted

Munkevej 9

Tilmelding

Klik her for tilmelding (online formular)Jens Handrup: tlf. 30 50 69 92, handrup@outlook.dk

X