Landsdel Nordjylland
juli
04jul(jul 4)9:0008(jul 8)15:00Aktiv i naturen - sommerferieaktivitet i uge 27Landsdel:Nordjylland

Arrangement-info
Der er nu åbnet for tilmelding til BFN´s sommerferieaktivitet i uge 27. Hvem: Børn fra 0.– 6. klasse.
Arrangement-info
Der er nu åbnet for tilmelding til BFN´s sommerferieaktivitet i uge 27.
Hvem: Børn fra 0.– 6. klasse.
Hvad:
Vi udforsker sammen med naturkyndige folk naturen i og omkring Naturceteret. Hver formiddag har sit emne. Vi undersøger krible-krable i vand med Jakob Jessen, myrerens liv og færden med Mogens Frost, kriblekrable land med Mogens Frost. Fugle med Jan Salmonsen og skovens træer med Jens Jørgen Mejlsø. Om eftermiddagen bygger vi Tarzanbane mandag og tirsdag. Onsdag og torsdag eftermiddag snitter vi i træ under Carsten C. Nielsens kyndige vejledning. Fredag klokken 14:00 indvier vi Tarzanbanen og inviterer forældre/bedsteforældre til at komme og se Naturcentret og høre om, hvad vi har lavet i ugens løb.
Hvor:
Naturcenter Tved Gl. Skole, Hanstholmvej 64, 7700 Thisted
Fra den 4. – 8. juli 2022. Alle dage klokken 9:00 – 15:00
Hvordan:
Tilmeldingen sker til Thisted Kommune på dette link http://www.thistedfritid.dk/Deltager-tilmelding.
Man melder sig til hele ugen. Det koster 250,00 kroner, som går til forplejning og materialer. Det er kommunen, der styrer tilmeldingen, og her gælder først til mølle-princippet.
Vi sørger for forplejning undervejs i form af en formiddags forfriskning med boller og saftevand, varm middagsmad og lidt hyggespise omkring bålet om eftermiddagen inden dagen slutter klokken 15:00.
Er der spørgsmål til Naturcampen, er man velkommen til at henvende sig til Karen Luise Rindom på mobil 60930849 eller på mail karenluiserindom@gmail.com
Vi glæder os til at se jer til ”Aktiv i naturen” i Naturcenter Tved Gl. Skole.
Medbring nysgerrighed, godt humør og evt. en forældre/bedsteforældre, hvis du har lyst til det. Tager I en voksen med, skal de ikke tilmeldes hos kommunen, blot sende en mail til Karen Luise af hensyn til forplejningen.
Tidspunkt
4 (Mandag) 9:00 - 8 (Fredag) 15:00
Lokalitet/sted
Tved Gl. Skole
Hanstholmvej 64
august
08aug19:0021:00Limfjordens foranderlige liv og natur - Kursus 225Landsdel:Nordjylland
Arrangement-info
På kursus nr 225 bliver vi over 4 kursusdage klogere på Limfjorden. Det er 10 (12) timer ved David Jessen, biolog. Limfjordens miljø og biologiske tilstand er et meget bredt emne,
Arrangement-info
På kursus nr 225 bliver vi over 4 kursusdage klogere på Limfjorden. Det er 10 (12) timer ved David Jessen, biolog.
Limfjordens miljø og biologiske tilstand er et meget bredt emne, som David på de få timer han har til rådighed vil forsøge at give os et vist indblik i. Der er mange delemner at kaste sig over, så som: vandkvaliteten, bundplanterne, bunddyrene, fiskebestandene, rovdyrene, fuglene og ikke mindst os selv, som på en lang række områder har påvirket hele fjordens økosystem. Kurset byder på to aftener på VUC efterfulgt af to usædvanlige ture på fjorden – med biologi i vandhøjde.
Første gang: på VUC i Thisted mandag d. 8. aug. kl. 19.00-21.00. Her vil David gøre rede for Limfjordens generelle økologiske tilstand og uddybe udvalgte sider af fjordens biologi.
Se hele programmet for alle dagene her: Kursusprogram BFN’s Naturkurser
Pris: 300 (360) kr. + entre m.m. på centrene.
P.S. Vær forberedt på skumsprøjt i håret 😉
Tidspunkt
(Mandag) 19:00 - 21:00
Lokalitet/sted
VUC Thisted
Munkevej 9
Tilmelding
Klik her for tilmelding (online formular)Jens Handrup: tlf. 30 50 69 92, handrup@outlook.dk
september
02sep19:0021:00Svampe - Kursus 226Landsdel:Nordjylland

Arrangement-info
Svampekursus 2022 er 6 timer, fordelt over 2 dage, ved tidl. skovrider, Ditte Svendsen Ditte vil guide os igennem den righoldige svampeflora i Nationalparkens klitplantager. Vi skal – med hovedvægt på
Arrangement-info
Svampekursus 2022 er 6 timer, fordelt over 2 dage, ved tidl. skovrider, Ditte Svendsen
Ditte vil guide os igennem den righoldige svampeflora i Nationalparkens klitplantager. Vi skal – med hovedvægt på de almindelige arter – i fællesskab fordybe os i svampenes spændende biologi, økologiske funktioner og de mest almindelige familiers karakteristika. Vi skal desuden lære at kende de gode spisesvampe fra de mindre gode og især fra de farlige.
Kurset strækker sig over en weekend og omfatter følgende: en introduktionsaften og en ekskursion til en plantage.
Fredag d. 2. sept. Kl. 19.00-21.00 på VUC i Thisted.
Gennemgang af: arternes levevis og kendetegn, hvor de findes og hvornår, de gode og de giftige samt litteratur om svampe m.m.
Lørdag d. 3. sept. Kl. 13.00-17.00 til velvalgte lokaliteter i fx Vilsbøl Plantage.
Vi skal lære at spotte svampene i naturen, lære de mest almindelige at kende og evt. få nogle med hjem i kurven. Mødested aftales fredag.
Pris: 180 kr.
Husk: Om søndagen leder Ib Nord Nielsen i forlængelse af kurset en offentlig svampeekskursion til udvalgte steder i Nystrup Plantage kl. 13.00-17.00
Foto: Ditte Svendsen
Tidspunkt
(Fredag) 19:00 - 21:00
Lokalitet/sted
VUC Thisted
Munkevej 9
Tilmelding
Klik her for tilmelding (online formular)Jens Handrup: tlf. 30 50 69 92, handrup@outlook.dk