Lørdag den 10. september klokken 9:00- 12:00 mødes Naturklubben for børn igen i Naturcenter Tved Gl. Skole.
Dagens tema er snitteværksted. Carsten Conrad Nielsen fra Thisted vil være vores faglige vejleder. Han har tidligere været med både i naturklubben og på sommercampen, hvor snitteværkstedet er et af børnenes favoritter. Det at snitte sammen er nemlig superhyggeligt, og man kan lave sine helt egne ting.
Carsten medbringer ikke kun viden og erfaring, men også alle de ting vi skal bruge til at snitte i og med. Snitteværkstedet er for begyndere, men skulle der være nogle, som kan lidt mere, vil Carsten også være behjælpelig med lidt sværere ting.
Der er indlagt en pause, hvor der er boller, saft, kaffe og frugt. Vi slutter ved bålet med snobrød og fælles hygge.
Tilmelding senest torsdag den 8. september til Karen på mail karenluiserindom@gmail.com eller på mobil 60930849