Naturklubben handler næste gang om svampe

Kantareller. Foto: Ib Nord Nielsen.

Lørdag den 18. september mødes Naturklubben igen. Denne gang handler det om svampe.

Kom med på svampejagt i Tved Plantage og få lidt hjælp til at skelne mellem de giftige og de spiselige arter.

Alle interesserede børn i alderen 6-12 år og deres forældre/bedsteforældre er velkomne.

Det er Ditte Svendsen, som står for den faglige vejledning på svampejagten. Vi vil få lidt basal viden om nogle af de almindelige giftige og spiselige svampe og viden om, hvilke kendetegn vi skal se efter.

Albert Smith vil også være der og hjælpe med at svare på spørgsmål.

Vi har naturligvis en lille formiddagspause, hvor vi får en bolle. Dagen slutter som sædvanlig ved bålet, hvor vi tilbereder de spiselige svampe fra dagens jagt, og hygger os ved bålet.

I må meget gerne medbringe en kurv, en kniv og en lille pensel.

Husk tilmelding til Karen på 60930849 eller på mail: karenluiserindom@gmail.com senest torsdag den 16. september.

Velmødt i Naturklubben

Tid og sted: kl. 9:00 – 12:00 i Naturcenter Tved Gl. Skole