Biologisk Forening for Nordvestjylland vil gerne invitere indenfor i Naturcenteret på Hanstholmvej 64, 7700 Thisted. Det sker lørdag den 23. september 10:00-16:00.

Mest for børn:
For børnene er der arrangeret en skattejagt, hvor de skal finde forskellige dyr og planter. Voksne må gerne hjælpe.
Vi har tændt bålet, og der er snobrødsdej. Man kan selv snitte sig en pind eller bruge én af de pinde, vi har, når brødet skal bages.
Vi har en naturkyndig vejleder til at guide os i undersøgelsen af alle de sjove og spændende skabninger, som vi kan finde på Naturcentrets grund.
Der er mulighed for at melde sig ind i Naturklubben for børn. Læs mere om Naturklubben i folderen, som uddeles i Naturcentret.
For alle:
Der er hele dagen kaffe, saft og kage til gæsterne.
Nordvestjysk Ringmærkningsgruppe er her, så man kan opleve fuglene på allernærmeste hold og høre om ideen bag ringmærkning, samt lære noget om fuglenes udseende, adfærd og sang.
Vi slutter dagen med fællessang klokken 15:30 – 16:00 under ledelse af organist Hans Henrik Larsen, krydret med små fortællinger og billeder om fuglelivet.

Mest for voksne:
Inde i Naturcentret kan man se det nye og kraftigt udvidede naturfaglige bibliotek i pauserne mellem de forskellige oplæg, ligesom man kan gå rundt i de hyggelige stuer i den gamle skolebygning.
Der er mulighed for at købe bøger udgivet på BFNs Forlag, som alle er i bogstanden i Naturcenteret.
Der er mulighed for at melde sig ind i Biologisk Forening for Nordvestjylland, hvor man får en velkomstgave i form af en af forlagets bøger, samt NaturNyt, der er foreningens medlemsblad.
Der er små foredrag dagen igennem, hvor der fortælles om forskellige dele af BFNs mange aktiviteter.