Modulopbygget kursus om Nationalpark Thy (NPT)

Kurset består af 6 moduler, således at man kan vælge de(t) modul(er) man ønsker at deltage i. Hvert modul varer mellem 4 og 8 timer.

Pris : 30 kr. pr. time.

Min/max deltagerantal i hvert modul : 8/30

Tilmelding til modul 1 – 3 sker til Sabine Stosiek på sabine.stosiek@gmail.com med angivelse af hvilke(t) modul(er) man ønsker at deltage i senest onsdag d. 30. april.

Tilmelding til modul 4 – 6 sker til Sabine Stosiek senest mandag d. 11. august.

Modul 1 : Mus og spidsmus (herunder birkemus) i Nationalparken

Her får du lejlighed til at høre lidt om Nationalparkens mus og spidsmus – om deres levevis og hvordan du skelner mellem arterne. Der vil være særlig fokus på birkemus, da Thy rummer en af Danmarks største bestande af denne meget sjældne art. Anden del af kurset består af en felttur i Nationalparken, hvor vi tilser fælder og bestemmer de dyr, vi fanger.

4 timer ved Julie Dahl Møller

Første mødegang : Onsdag d. 7. maj kl. 19.00 på VUC, Munkevej 9 i Thisted

Øvrig mødegang : Foregår ”i marken” onsdag d. 14. maj

Modul 2 : Hvordan er landskaberne i Nationalparken opstået ?

4 timer ved Bo Fink

Første mødegang : Onsdag d. 21. maj kl.19.00 på VUC i Thisted

Øvrig mødegang : Foregår ”i marken” onsdag d. 4. juni.

Modul 3 : Botanikken i Nationalparken

Vi tager ud på tur i landskabet for at lære et udpluk af Nationalparkens vilde planter at kende og høre de gode historier om deres levevis og økologi

8 timer ved Sabine Stosiek

Første mødegang : Onsdag d.11. juni kl. 19.00 på VUC i Thisted.

Øvrige mødegange : Foregår ”i marken” onsdagene 18. og 25. juni

Modul 4 : Mennesker og livsformer langs Thys vestkyst.

Med afsæt i gamle fortællinger, topografiske fremstillinger, erindringer, breve m.v., samt foreliggende billedkilder vil kursisterne blive præsenteret for en række mennesker, der har levet deres liv ved havet og på klitheden gennem de seneste århundreder. Vi vil undersøge samspillet mellem naturgrundlag og menneskeliv, afdække det traditionelle kulturmønster og følge de ændringer der sker i takt med den generelle samfundsudvikling.

4 timer ved Orla Poulsen og Knud Holch Andersen

Mødegange : Tirsdagene d. 19. og 26. august kl. 19.00 på VUC i Thisted

Bemærk at det foregår på tirsdage og ikke onsdage.

Modul 5 : Flagermus i Nationalparken.

På kurset hører du om den nyeste viden om flagermusearter og deres udbredelse i Nationalparken. Du hører mere om deres levevis og vi forsøger at spore flyvende flagermus ved brug af lytteudstyr.

4 timer ved Elsemarie Kragh Nielsen

Første mødegang : Onsdag d. 3. september kl. 19.00 på VUC i Thisted

Øvrig mødegang : Foregår ”i marken” onsdag d. 10. september

Modul 6 : Krondyrenes biologi

4 timer ved Anton Linnet

Første mødegang :Onsdag d. 17. september kl. 19.00 på VUC.

Øvrig Mødegang : Foregår ”i marken” onsdag d. 24. september, hvor vi skal ud at se og høre krondyrene.

Modulopbygget kursus om Nationalpark Thy arrangeres i et samarbejde mellem

Danmarks Naturfredningsforening og BFN´s Naturkurser